Der er et yndigt land
| Danish original[3][4] | IPA transcription[a] | Literal English translation | Metrical English translation[citation needed] |
|---|---|---|---|
| I Der er et yndigt land, Det står med brede bøge 𝄆 Nær salten østerstrand. 𝄇 Det bugter sig i bakke, dal, Det hedder gamle Danmark 𝄆 Og det er Frejas sal. 𝄇 II Der sad i fordums tid De harniskklædte kæmper, 𝄆 Udhvilede fra strid. 𝄇 Så drog de frem til fjenders mén, Nu hvile deres bene 𝄆 Bag højens bautasten. 𝄇 III Det land endnu er skønt, Thi blå sig søen bælter, 𝄆 Og løvet står så grønt. 𝄇 Og ædle kvinder, skønne møer Og mænd og raske svende 𝄆 Bebo de danskes øer. 𝄇 IV Hil drot og fædreland! Hil hver en danneborger, 𝄆 Som virker, hvad han kan! 𝄇 Vort gamle Danmark skal bestå, Så længe bøgen spejler 𝄆 Sin top i bølgen blå. 𝄇 | 1 [tɛɐ̯ ɛɐ̯ e̝t ˈøn.tit lænˀ] [te̝ ˈstɒˀ með ˈpʁeː.ðə ˈpøː.jə] 𝄆 [nɛɐ̯ˀ ˈsæl.tən ˈøs.tɐ.ˌstʁɑnˀ] 𝄇 [te̝ ˈpɔk.tɐ sɑj i ˈpɑ.kə tɛˀl] [te̝ ˈhe̝.ðˀɐ ˈkɑm.lə ˈtæn.mɑk] 𝄆 [ʌ te̝ ɛɐ̯ ˈfʁɑ.jæs sɛˀl] 𝄇 2 [tɛɐ̯ sæðˀ i ˈfɒː.tɔms tsʰiðˀ] [ti ˈhɑː.nisk.ˌkʰleˀ.tə ˈkʰem.pɐ] 𝄆 [ˈuð.ˌviˀ.lə.ðə fʁɑ stʁiðˀ] 𝄇 [sʌ tʁoˀ ti fʁæmˀ tsʰe̝l ˈfje.nɐs me̝ˀn] [nu ˈviː.lə ˈtɛɐ̯.ɐs ˈpe̝ː.nə] 𝄆 [pɛˀj ˈhʌ.jəns ˈpɑw.tæ.ˌste̝ˀn] 𝄇 3 [te̝ lænˀ e.ˈnu ɛɐ̯ skœnˀt] [tsʰi plɔˀ sɑj søˀ.jən ˈpel.tɐ] 𝄆 [ʌ(w) ˈløˀ.vəð stɒˀ sʌ kʁɶnˀt] 𝄇 [ʌ(w) ˈɛˀð.lə ˈkve̝.nɐ skœ.nə møˀɐ] [ʌ(w) menˀ ʌ(w) ˈʁɑs.kə ˈsve.nə] 𝄆 [pe̝.ˈpoˀ ti ˈtæns.kəs øˀɐ] 𝄇 4 [hilˀ tʁʌt ʌ(w) ˈfeð.ʁɐ.ˌlænˀ] [hilˀ vɛɐ̯ˀ e̝n ˈtæ.nə.ˌpɒː.wɐ] 𝄆 [sʌm ˈviɐ̯.kɐ væð hæn kʰænˀ] 𝄇 [vɒːt ˈkɑm.lə ˈtæn.mɑk ˈskæl pe̝.ˈstɔˀ] [sʌ ˈle.ŋə ˈpøː.jən ˈspɑj.lɐ] 𝄆 [sin tsʰʌp i ˈpøl.jən plɔˀ] 𝄇 | I There is a lovely country it stands with broad beech-trees, 𝄆 near the salty eastern shore 𝄇 It bends itself in hills and valleys, its name is old Denmark 𝄆 and it is Freya‘s hall. 𝄇 II There sat in former times, the armour-suited warriors, 𝄆 rested from conflict. 𝄇 Then they went forward to the enemies’ injury, now resting are their bones 𝄆 behind the mound’s menhir. 𝄇 III That country is still lovely, because the sea waves so blue frolic, 𝄆 and the foliage stands so green 𝄇 And noble women, beautiful maidens, and men and brisk swains 𝄆 inhabit the Danes’ islands. 𝄇 IV Hail king and fatherland! Hail every honourable citizen, 𝄆 who works, what he can 𝄇 Our old Denmark shall endure, as long as the beech-tree mirrors 𝄆 its top in the blue wave! 𝄇 | I There is a land we love with shady beech-trees aspread 𝄆 The briny shores above. 𝄇 Its hills and valleys gently fall, ‘Tis the name of ol’ Denmark, 𝄆 ‘Tis good ol’ Freya’s hall. 𝄇 II There in the days of yore Sat armoured giants rested 𝄆 ‘Tween their frays of gore 𝄇 Then they went forth the foe to face, Now found in stone-set barrows, 𝄆 Their final resting place. 𝄇 III This land is still as fair, The sea is blue around it, 𝄆 And peace is cherished there. 𝄇 Strong men and noble women still Uphold their country’s honour 𝄆 With faithfulness and skill. 𝄇 IV Hail king and fatherland! Hail citizens of honour, 𝄆 Who do the best they can. 𝄇 Our ancient Denmark shall remain, As long as beech tops mirror 𝄆 In waves of blue their chain! 𝄇 |
Kong Christian stod ved højen mast
| Danish original | IPA transcription[a] | English translation (by Henry Wadsworth Longfellow) |
|---|---|---|
| I Kong Christian stod ved højen mast i røg og damp; hans værge hamrede så fast, at gotens hjelm og hjerne brast. Da sank hvert fjendtligt spejl og mast i røg og damp. Fly, skreg de, fly, hvad flygte kan! hvo står for Danmarks Christian hvo står for Danmarks Christian i kamp? II Niels Juel gav agt på stormens brag. Nu er det tid. Han hejsede det røde flag og slog på fjenden slag i slag. Da skreg de højt blandt stormens brag: Nu er det tid! Fly, skreg de, hver, som véd et skjul! hvo kan bestå mod Danmarks Juel hvo kan bestå mod Danmarks Juel i strid? III O, Nordhav! Glimt af Wessel brød din mørke sky. Da ty’de kæmper til dit skød; thi med ham lynte skræk og død. Fra valen hørtes vrål, som brød den tykke sky. Fra Danmark lyner Tordenskjold; hver give sig i himlens vold hver give sig i himlens vold og fly! IV Du danskes vej til ros og magt, sortladne hav! Modtag din ven, som uforsagt tør møde faren med foragt så stolt som du mod stormens magt, sortladne hav! Og rask igennem larm og spil og kamp og sejr før mig til og kamp og sejr før mig til min grav! | I [kʰɔŋ ˈkʰʁes.tjæn stoðˀ ʋeð ˈhɔ.jən mæst] [i ʁɔjˀ ɒ(w) d̥ɑmˀp] [hæns ˈʋɛɐ̯.wə ˈhɑm.(ʁ)ɐ.ðə sɔ fæst] [æt ˈɡ̊oˀ.tˢəns jɛlˀm ɒ(w) ˈjɛɐ̯.nə b̥ʁæst] [d̥æ sɑŋˀk ʋɛɐ̯ˀt ˈfjend̥.lit spɑjˀl ɒ(w) mæst] [i ʁɔjˀ ɒ(w) d̥ɑmˀp] [flyˀ skʁɑjˀ d̥i flyˀ ʋæð̠˕ˠ ˈfløɡ̊.tə kʰænˀ] [voːˀ stɒˀ fɔ ˈd̥æn.mɑks ˈkʰʁes.ti.æn] [voːˀ stɒˀ fɔ ˈd̥æn.mɑks ˈkʰʁes.ti.æn] [i kʰɑmˀp] 2 [nelˀs juːl ɡ̊ɛˀʋ ɑɡ̊t pʰɔ̽ ˈstɒː.məns b̥ʁɑˀw] [nu ɛɐ̯ d̥e tˢiˀð] [hæn ˈhɑj.sə.ðə d̥e ˈʁøː.ðə fl̥æˀ(j)] [ɒw sl̥oˀ pʰɔ̽ ˈfjen.nˀən ˈsl̥æˀ(j) i ˈsl̥æˀ(j)] [d̥æ skʁɑjˀ d̥i hɔjˀt b̥lænˀt ˈstɒː.məns b̥ʁɑˀw] [nu ɛɐ̯ d̥e tˢiˀð] [flyˀ skʁɑjˀ d̥i ʋɛˀɐ̯ sʌm ʋeðˀ e̝t skjuˀl] [voːˀ kʰænˀ b̥e.ˈstɔˀ moˀð ˈd̥æn.mɑks juːl] [voːˀ kʰænˀ b̥e.ˈstɔˀ moˀð ˈd̥æn.mɑks juːl] [i stʁiðˀ] 3 [oˀ ˈnoɐ̯.hɑw ɡ̊lemˀt a ˈʋɛ.səl b̥ʁœðˀ] [d̥iːˀn ˈmɶɐ̯.kə skyˀ] [d̥æ tˢyː.ðə ˈkʰɛm.pɐ tˢel d̥it skøð] [tˢi mɛð hɑ̈mˀ lyn.tə skʁæ(j)k ɒ(w) d̥øˀð] [fʁ̥ɑ ˈʋæː.lən høɐ̯ˀ.təs ʋʁɔːˀl sɔm b̥ʁœðˀ] [d̥ɛnˀ tˢy.kə skyˀ] [fʁ̥ɑ ˈd̥æn.mɑk ˈlyː.nɐ ˈtˢoɐ̯.d̥ən.ˌskjʌlˀ] [ʋɛˀɐ̯ ˈɡ̊iː.ʋə sɑj i ˈhem.ləns ʋʌlˀ] [ʋɛˀɐ̯ ˈɡ̊iː.ʋə sɑj i ˈhem.ləns ʋɔlˀ] [ɒw flyˀ] 4 [d̥u ˈd̥æns.kəs ʋɑjˀ tˢel ʁoˀs ɒ(w) mɑɡ̊t] [ˈsoɐ̯t.ˌlæːð.nə hɑw] [ˈmoˀð.tˢæˀ(j) d̥iːˀn ʋɛn sʌm ˈu.fɔ.ˌsɑɡ̊t] [tˢɶɐ̯ ˈmøː.ðə ˈfɑː.ʁən mɛð fɔ.ˈɑɡ̊t] [sʌ stɔlˀt sɔm d̥u moˀð stɒː.məns mɑɡ̊t] [ˈsoɐ̯t.ˌlæːð.nə hɑw] [ɒw ʁask i.ɡ̊ɛ(n).nˀəm lɑːˀm ɒ(w) spel] [ɒ(w) kʰɑmˀp ɒ(w) sɑjˀɐ føɐ̯ˀ mɑ(j) tˢel] [ɒ(w) kʰɑmˀp ɒ(w) sɑjˀɐ føɐ̯ˀ mɑj tˢel] [miːˀn ɡ̊ʁɑwˀ] | I King Christian stood by the lofty mast In mist and smoke; His sword was hammering so fast, Through Gothic helm and brain it passed; Then sank each hostile hulk and mast, In mist and smoke. “Fly!” shouted they, “fly, he who can! Who braves of Denmark’s Christian, Who braves of Denmark’s Christian, The stroke?” II Niels Juel gave heed to the tempest’s roar, Now is the hour! He hoisted his blood-red flag once more, And smote upon the foe full sore, And shouted loud, through the tempest’s roar, “Now is the hour!” “Fly!” shouted they, “for shelter fly! Of Denmark’s Juel who can defy, Of Denmark’s Juel who can defy, The power?” III North Sea! a glimpse of Wessel rent Thy murky sky! Then champions to thine arms were sent; Terror and Death glared where he went; From the waves was heard a wail, that rent Thy murky sky! From Denmark thunders Tordenskiol‘, Let each to Heaven commend his soul, Let each to Heaven commend his soul, And fly! IV Path of the Dane to fame and might! Dark-rolling wave! Receive thy friend, who, scorning flight, Goes to meet danger with despite, Proudly as thou the tempest’s might, Dark-rolling wave! And ‘mid pleasures and alarms, And war and victory, be thine arms, And war and victory, be thine arms, My grave! |